Psykoterapi og livssamtaler

Søger du en psykoterapeut i Aarhus-området, der kan støtte dig i din personlige udvikling? En, der kan hjælpe dig med at få et liv med mere lethed og glæde?

Sammen sætter vi lys på din personlige udvikling

Jeg bruger min erfaring, viden, personlighed og intuition, til at hjælpe dig med at forstå nutiden i lyset af fortiden. Samtalen er din. Du bestemmer, hvad vi skal tale om. Jeg stiller mig til rådighed og tager det terapeutiske lederskab og ansvar for at samtaler er produktiv for din personlig udvikling – set i forhold til det du gerne vil arbejde.

I processen kan det være, at der opstår ny viden om emotionelle sår, der fortjener opmærksomhed. Vi kigger på mønstre og dynamikker fra din hverdag og udvider forståelsen for dine reaktionsmønstre.

Samtalen er det primære omdrejningspunkt for undersøgelse og udvikling i det psykoterapeutiske forløb hos mig. Sammen undersøger vi, hvilke mønstre og barrierer der ikke er produktive for dig og dine relationer. Vi bruger god tid på at finde frem til, hvad der betyder noget for dig, og hvad du finder glæde ved. Dette vil være vores rettesnor igennem hele forløbet.

Hvordan foregår samtalerne?

Samtaleforløbet er dynamisk og relationelt, og jeg arbejder ud fra en forståelse af, at dynamikken imellem dig og mig, i nogen grad afspejler den måde, du er i verden på. Derfor vil du opleve, at jeg er personlig og nærværende i min respons.

Samtaleforløbet kan suppleres med mindfulness-øvelser, kropsscanninger, visualiseringsøvelser, kognitive adfærdsøvelser, friskrivningsøvelser og andre særligt udvalgte teknikker og øvelser, der kan understøtte den proces, du er i. Du kan læse mere om min terapeutiske tilgang her https://lottelucia.com/terapi-og-samtale/

Erfaring

Jeg har stor erfaring i at tale med mennesker, både som psykoterapeut og sygeplejerske. Jeg er vant til at facilitere forandringsprocesser og arbejde med mennesker, der har svære oplevelser med sig. Oplevelser der har sat sig følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt, og som spænder ben for, at livet kan leves frit og let.

Jeg tilbyder dig et kærligt, ikke-dømmende, reflekterende og opmærksomt nærvær i dine sessioner.

Psykoterapi kan betyde lange forløb, men det behøver det bestemt ikke. Måske har du kun brug for ganske få samtaler. Det kan også være, at du gerne vil komme til en samtale en gang i mellem, for at tjekke af, med en ikke-involveret part (mig), om du er der, hvor du gerne vil være.

Praksis tæt på Aarhus C

Min praksis ligger i rolige omgivelser, kun 3,5 km fra Aarhus C – en kort cykeltur væk. Der er desuden gode bus- og togforbindelser, så det er nemt at komme hertil, uanset hvordan du transporterer dig. Du kan finde vej til min praksis her.